lørdag den 28. juni 2008

nogle kort og en sækkestol

I den mellemliggende tid har jeg da også fået nået at lave lidt fødselsdagskort.


og nogle kort til brylluppet
Og endelig skulle der jo også lige laves en sang ( den stod min mand Torben for at digte) og en sangskjuler.
I denne uge har jeg lavet et dåbskort med tilhørende sækkestol (på bestilling). Motivet på kortet er lavet af stoffet til sækkestolen.

Tilbage til Jorden

Det er rigtig længe siden at jeg har haft tid til at opdatere min side. Men nu er vi tilbage til hverdagen igen, efter godt en måned med meget travlhed.

Der har været meget at forberede til Karina og Marck's bryllup, som var d. 21. juni. De havde selv stået for hele planlægningen og jeg hjalp med først at lave invitationer, derefter skulle der også laves menukort, gæstegaveæsker m. bordkort. (Der skulle "kun" laves 58 stk af hver.)

Karina og Marck er meget optaget af rollespil og middelalderen/middelaldermarkeder, så de havde valgt at lave deres bryllupsfest med middelaldertema. Det var utroligt gennemført, serveringspigerne/dreng var klædt i middelaldertøj og de havde også fået kokken til at hoppe i en middelalderkjole. Bordet og lokalet var pyntet i middelalderstil. Karina havde selv brygget mjød, som smagte pragtfuldt. De havde fået Lurpakket er en århusiansk musikgruppe der fortolker kirkelig og verdslig middelaldermusik til at komme og spille. Det var et fantastisk og anderledes bryllup. Gæsterne var blevet opfordret til at komme i middelaldertøj. Så her måtte jeg jo også lige have gang i symaskinen og i kreativiteten. Sådan kom vi til at se ud til festen.