mandag den 28. juli 2008

Travlhed

Jeg har iøjeblikket travlt med at lave barnets bog til et af mine dagplejebørn, som skal videre i børnehave. Jeg laver det som digitale LO, som så bliver printet ud. Jeg er ved at være færdig, det er foreløbig blevet til 53 A-4 sider, men jeg kan desværre ikke vise det her på nettet.
Så det er ikke blevet til meget andet end et kort



og en gave.

På ønskesedlen stod der "flasker med indhold modtages også gerne". Så derfor måtte denne gave bare laves, jeg skar flasken over under etiketten og ind blev lagt et gavekort og nogle duftprøver. Flasken limet sammen igen ogetiketten ned på plads. Vupti! en uåbnet flaske med indhold.

Igår aftes hoppede jeg lige på Scrapsisters digi udfordring .

søndag den 20. juli 2008

Oprydning

Oprydning, men desværre ikke hos mig. Men hos Marianne, og hun lover at forære tingene væk. Så tag lige et smut forbi Ordet op bordet.

søndag den 13. juli 2008

Kort, kort og endnu flere kort

Også denne weekend har stået på "produktion" af fødselsdagskort. Det er blevet til flere forskellige typer, ideerne er kommet fra en rundfart på nettet bl.a. hos Dawns Stamping Thoughts og Chic n' Scratch. Og et dåbskort som er inspiration fra Scrapsisters.dk. Her har Charlotte Ravn lavet sin første workshop. Det er dejligt med noget på dansk, så jeg glæder mig til at der kommer flere ideer derfra.



Fodboldskortet er et spinnerkort. Selve bolden kan trille frem og tilbage.

torsdag den 10. juli 2008

En duft af....



Jeg sad igår på min terrasse og blev nærmest helt bedøvet af duften af lavendel. Jeg kom da i tanke om at jeg engang for mange år siden så en duftparasol af lavendel. Det blev jeg nød til at prøve at lave. Den første blev OK men jeg ville gerne have det noget mindre, så jeg lavede en mere. Og endnu en, den sidste kan lige være i min menustage. Så nu dufter der af lavendel i hele min stue, dejligt:)




Det blev også lige til et hurtigt kort mere.



søndag den 6. juli 2008

2 kort, system til mine stempler og et "snyde" LO

Jeg har fået lavet flere kort,

og et enkelt digitalt LO.

Jeg vil nu kalde det at snyde lidt, da jeg har brugt et færdigt digital kit hvor kun billedet skal indsættes. Celine havde fundet min læbestift og var blevet en meget smuk dame.

Jeg har også lige modtaget Magnolias sommerpakke med stempler, så nu har jeg så mange at jeg blev nød til at lave et opbevarings system. Jeg har lavet små kort med stemplet trykt og malet på, derefter lamineret det. Så nu sidder hver stempel på sit eget kort som er lagt ned i et CD cover og bliver opbevaret i en box. Den mangler stadig udsmykning (hvis jeg altså nogelsinde får det gjort). De står noget klemt så jeg må nok snart på jagt efter en mere.

Det var et stor arbejde at farvelægge alle de motiver.