tirsdag den 30. november 2010

Dagen før dagen

Så blev næsten alle pakkerne til Celine og Felicia klar. Foreløbige er der 38 stk, de sidste får de senere der kunne ikke være flere i kurven. Jeg har været til møde i aften så det blev farfar som var ovre og aflevere kurven.'

Rigtig god december.

mandag den 29. november 2010

Nisserne titter frem

Nu er nisserne så småt begyndt at dukke frem, her er Gørløse nisserne


Jeg har forresten vundet i Meretes udfordring ved Vintage's julearrangement. Jeg havde lavet dette candy-kort

Nisserne kommer

søndag den 28. november 2010

1. søndag i advent

Dagen er gået med at vi fik købt maling til loftet i gangen, Torben fik malet det første gang mens jeg fik ryddet op i krogene. Jeg fik også lavet årets adventsdekoration og fundet den første nisse frem.

lørdag den 27. november 2010

Sne og hygge

Det har sneet hele dage og jeg tror at vi nu er oppe på ca. ½ m sne og det sneer stadig. Men det er nu hyggeligt og det dæmper lydende fantastisk.
Jeg har lavet hygget mig med at lave endnu en lille æske til fyrfadlys. Det er svært at se størrelsen, men der er plads til 4 lys i huset.

fredag den 26. november 2010

Gavepose

Endelig fredag og weekend venter forude. Jeg har lavet denne gavepose,


med hjemmelavede julestjerner.

Når jeg har skåret blomsterbladene ud gør jeg det hele vådt og krøller det hele sammen. Derefter rettes det hele ud igen, uden at glatte for meget. Når de er tørre samles det hele og pyntes med guldglitter.

torsdag den 25. november 2010

Julestjerne

I dag har sneen dalet stille og roligt ned. Det ser rigtig hyggeligt ud. Her til aften har jeg lavet en julestjerne.

onsdag den 24. november 2010

1 måned til juleaften og snemændskongress

I dag er der 1 måned til juleaften, Jeg var forbi Cecilies blog idag og hun vil starte på at blogge hver dag indtil juleaften. Jeg har også de sidste år været med til at blogge hver dag i december, så jeg går med i legen og vil prøve at blogge hver dag fra nu af til juleaften måske helt til nytårsaften. Det er rigtig sjovt at følge med på hinandes blog og se hvilke ting der sker i de små hjem her omkring juletid. Håber at der er mange som har lyst til at skrive en kommentar når I er her forbi.

I dag er der startet en lille snemandskongress her i huset. Det blev foreløbig til 10 stykker og jeg er ikke sikker på at det bliver ved det. Jeg tror der kommer flere. Jeg har skåret dem på Robo'en, så hvis du vil har filen kan du bare sige til.

søndag den 21. november 2010

Et mere

Her er så mit bidrag til julearrangementet på Vintage udfordring. Denne gang er det Benitas udfordring: brug nodepapir.

forsiden af kort indersiden af kortet

Flere kort til julearrangement

Det er lige blevet til et kort til Renata's udfordring på vintages julearrangement. Udfordringen lød på: brug blomster og snekrystaller. Jeg lavede dette kort


Baggrundspapiret har jeg embosseret med snekrystaller, det kan bare ikke ses i det dårlige fotolys som der er i dag. Men der er også sat krystaller på bagefter, de er sprayet med Glimmer mist.

Julestjernerne har jeg lavet af rødt karton, efter at de var skåret ud, gjorde jeg dem våde og krøllede. Da de var tørre, blev de samlet og fik lidt guldglimmer dutter på midten.
Jeg har også lavet et candy kort til Meretes udfordring, som er: lav et blåt eller lilla kort/æske.

Mettes udfordring

Efter en dejlig lørdagsmiddag, som var bøf af kalvefilet med råstegte kartofler, bønner og gorgonzolasauce. Mums hvor det smagte.

Godt mæt, måtte jeg da lige lave et nyt fyrfadslys-æske kort til Mettes udfordring i Vintage udfordrings julekortsarrangement. Mettes udfordring er at bruge engle. Jeg lavede kortet ganske enkelt med en lille engel og 2 hjemmelavede blomster.
Jeg regner med at jeg også i dag kan nå at lave lidt mere til julekortsarrangementet.

lørdag den 20. november 2010

Endnu en udfordringsweekend

I denne weekend er der et julekortsarrangement på Vintage udfordring. Jeg har meldt mig til og den første udfordring jeg har lavet er Anne Bente's udfordring som lyder: brug blonder. Jeg har lavet et fyrfadslys-æske kort.





Nu må jeg se om der bliver tid til flere. Jeg bliver nok nød til snart at starte på aftensmaden.

mandag den 15. november 2010

Kort søndag

I går deltog jeg i julekortcrop hos Scrapsisters.dk. Det var et rigtigt godt arrangement med mange gode udfordringer. Jeg fik lavet 5 forskellige kort. Her er de kort jeg fik lavet.

Udfordring 1:

Julekort med figur som man selv har lavet. Jeg lavede et juletræ af 1 trekant grønt karton hvorpå jeg klisterede forskellige bånd. Derpå satte jeg nogle "Rhinstene" og knapper. Stjernen i toppen er foldet af guldstrimler.

Udfordring nr. 3:

Lav et kort med en alternativ åbning. Jeg lavede et kort som bliver lukket med 2 klapper og sløjfe.

Her er kortet i lukket tilstand
klapperne lukket op

hele kortet åbnet

Og til sidst bagsiden

Udfordring nr. 4:

Lav et kort efter denne skitse, her er mit kort

det blev et lille kort 10x10 cm, honningkage er skåret på min Robo, pyntet på kortet er 3 slags bånd og et lille hjerte "sølv" charms.

Udfordring nr. 6: Klassisk jul, lav et kort i farverne rød, hvid/creme, grøn og guld


Jeg valgte at tegne og skære et juletræ med min Robo. Stjernen er belagt med bladguld og lidt guldbling og guldbånd.

Den sidste udfordring jeg lavede var udfordring nr. 8: Lav et kort med ikke-scrapsager

Jeg valgte at lave et juletræ hvor jeg brugte noget fyld som var brugt i en pakkeforsendelse. Det ligner bølgepap som er skåret i tynde strimler.

mandag den 8. november 2010

Kom baby kom vinter

Vi venter vores 3. barnebarn her sidst i denne måned. Så for at undgå kolde fingre, fødder og hoved har jeg strikke dette dejlig sæt. Det er den kommende mor som selv har indkøb det lækre garn.


Garn:Rauma Pumo, super blødt Alpaca og Merino uld.
Mønster: Spidsnæse hue af Karin Malle Jegsen.

Så nu må "Peanut" gerne komme.

søndag den 7. november 2010

En hård uge

I denne uge blev det noget hektisk. Torben havde fødselsdag i torsdags, så vi havde inviteret hele familien til middag i går, lørdag. Men.......

Tirsdag aften gik vores ovn i stykker, hvorfor sker sådan noget altid når det er mindst belejliget, så nu var gode råd dyre. Onsdag måtte vi ud og købe en ny, den kunne vi hente om torsdagen. Men inden ovnen kunne blive monteret skulle skabet ombygges, væggen bagved males og nye hylder isættes. Torsdag eftermiddag blev ovnen hentet hjem. Men vi skulle ud og spise med vores børn, svigerbørn og børnebørn om aftenen, det er en dejlig tradition vi har til vores fødselsdage. I år blev det på Ristorante La Rustica i Ro's torv , rigtig lækker tilberedt mad og flot serveret. Da vi kom hjem, fik Torben monteret ovnen, mens jeg fandt min seng. Så da jeg stod op næste morgen var der en fin ny ovn i køkkenet, skønt.


Den blev afprøvet fredag, hvor jeg bagte lagkagebunde. I går havde vi næsten hele familien (24 heraf 8 børn) til middag og hygge. i ugens løb fik jeg da nået at lave et kort til min dejlige mand



Stempel: BBQ Jim fra Digi Stamp Boutique, farvelagt med Copics markers
Det blev en hård uge, men det var nu også dejligt at se så mange af familien.